Et minuts stilhed for fedtet hår!

Hvis du er ligesom mig, så har du af og til lørdage som styrter ind over dig. Som om hele ugen har snydt dig for en dag og efterladt dig med den længste to-do-liste før du endelig veltilpas kan skænke dig selv din mums-cup-of-tea og holde fri.

Mine lørdag-morgener rummer ikke EVER velduftende lange bade og tid til ulastelig neglelak før Netto-turen. Til gengæld som jeg træder ind i den overfyldte butik, kan jeg godte mig over at jeg denne gang huskede at stille parkeringsuret. Men det er alle de usynlige sejre. Det synlige ved mit gamle mønster plejede at være den forsømte knold i nakken. En målrettet rute ned til mælk og æg – håbe på jeg ikke lige møder nogen fra vejen, og så hjem i en fart. I bad! Men så var det….. at jeg fik en hue. En fix hue. 1 minuts stilhed for fedtet hår.




Status på strikke-projektet

Der er stadig ingen boblevand i farvandet.

For garnet som er sendt til Burundi er kun kommet til Nairobi og garnet som er sendt til Rwanda er ganske vidst kommet til hovedstaden men ikke ud af lufthavnen.

Strikkerne og vi kan nærmest ikke vente længere. Det er som juleaftensdag, hvor morgenen føles som alle de 23 foregående dage tilsammen. Nu har vi ventet siden 8. marts. Men alt er ok, og vi har topklar strikkere med hver deres historie og motivation. Vi har pga. corona lempet på aflønningsformatet. Krisen har gjort levevilkårene så svære, at de penge strikkerne får for strikkearbejdet i mange tilfælde er det eneste de kan få indtil tingene normaliseres i landsbyerne.

Så når garnet kommer er det virkelig lykkeligt. Og aldrig havde jeg troet, at vi skulle blive den afgørende knivspids salt for familierne. Tænk at strik kan hjælpe så meget. Men fortsat holder vi vejret lidt endnu.



30 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle