Har du snakket med dit yndlingstøj i dag?

Opdateret: 18. juli 2020


Som mor til Coffee Beanies har jeg været overrasket over hvor meget man får igen fra sine kunder. Den største taknemmelighedsmavepuster hidtil kom fra Johanne som er psykologistuderende i Århus. Hun er gift med en af mine tidligere kollegaer som en dag spurgte, om han måtte købe en hue til sin kone der havde fødselsdag. Det unge par var på et stramt S.U. budget hvor gaver nøje blev udvalgt og planlagt, for det skulle ramme et praktisk behov og samtidig vise al den hengivenhed, der tydeligvis var imellem de smukke to. Som ny i branchen føltes det lidt anmassende at sælge til sine nære for jeg var aldrig selvsikker nok til stole på kundetilfredsheden. Men en dag flere måneder senere passede jeg ham op på gangen og spurgte

hvordan det var gået med fødselsdagsgaven. Han strålede og svarede, at hun var blevet superbegejstret og lige siden havde gået med den enten på hovedet eller inde i sin inderlomme lige over hjertet.




Ghandi var uddannet jurist men skiftede sit skarpe jakkesæt ud med et klæde for at inspirere inderne og slå koloniherrerne i ansigtet med sin snu plan. Han brændte alt sit tøj og opfordrede alle andre til at gøre det samme. I stedet begyndte han at væve sit eget tøj for at bremse englændernes monopol på tekstilproduktionen. Inderne fulgte ham og sådan vandt de symbol-krigen.


Vores huer er slowfashion og flere har spurgt hvad det præcis betyder. Slowfashion movement er lidt det samme som Ghandis opråb. I dag er udfordringerne en klode der gisper og 1/2 mia. mennesker, der sulter. Slowfashion er langsomt producerede holdbare ting, lavet af mennesker som bliver behandlet godt og som får chancen for en indtægt. Slowfashion er et alternativ til fastfashion masseproducerede ting som vi hurtigt bruger og smider væk igen. Hvis huerne skulle være helt perfekte, var de lavet i garn som afrikanerne selv laver, og ikke strikket så langt væk fra os købere. Problemet er, at der ikke er brugbart garn på kontinentet endnu! Jeg vil megagerne starte en garnproduktion med dem. Men det må vente til vi får flere muskler. Og netop pga. at vi strikker i Afrika kan vi give arbejde til nogen som ingen alternativer har. Det er hjertet i vores fokus nemlig fattigdomsbekæmpelse som er vores ”Why”.


Vores drøm er at en Coffee Beanies hue bliver blandt dit yndlingstøj. Derfor vil vi stræbe efter at den holder max, at look and feel er tip top og uldet, det bedste på markedet.



Min bedste sommerlæsning har været den nye bog af Rachel Kollerup fra Make that change. Hun minder om, at vi udleder dobbelt CO2 på tøj. Først når vi producerer det, og bagefter når vi brænder det. Det er fint at genbruge, men det er endnu bedre at lade være at købe i overflod. Rachel skulle sortere 1 ton genbrugstøj som et eksperiment for at undersøge kvaliteten af det tøj vi kasserer. Alle danskere køber gennemsnitligt 3 stykker tøj om måneden. Tilsammen smider vi årligt 180 mio. stykker ud. Halvdelen kan genbruges men snart siger Pakistan og Østeuropa nej tak til vores aflagte tøj. Og hvad gør vi så?

Når du investerer i tøj, dyrt eller billigt som du har valgt med omhu og i præcis din stil, så passer du bedre på det, og har det i længere tid. Det er sikkert også det tøj som du er gladest for og som du bruger igen og igen.

Det når sikkert aldrig ret langt ned i bunken på hylderne i dit tøjskab. Tør du tage et kig i dit tøjskab lige nu og ærligt svare på dette: Hvor meget af tøjet, der ligger nederst i bunkerne på hylderne, går du aldrig med?

I princippet kan du sikkert nøjes med det tøj der ligger øverst. Dit yndlingstøj”. (Rachel Kollerup)


Jeg ser sådan her på det:

Hvis man byggede en ny planet, så skulle man score sine sociale point på logiske parametre. Hvem kan først regne ud hvor der er læ, vand, kontakt til jorden. Ens rumdragt holder en i live og ingen tænker på hvor godt den klæder din figur. Hvornår gik det galt for os her på jorden? Hvem gavner det at jeg kaster mig ud i det (dø-lækre) sandfarvede sæt fra ”who cares”, som jeg så en flot turist med i går? På en nyklækket planet ville point’ene ikke gå til dem med det gode udseende men til dem med det gode udsyn.





Tidligere når man indsamlede genbrugstøj skrev man: ”Dit tøj er godt nok til genbrug. Alt kan bruges”. Nu skriver man: ”Kun det bedste tøj er godt nok til genbrug” og ”Ikke alt tøj kommer som sendt fra himlen”.

Brands dyre eller billige er ligegyldige i det store regnestykke, hvis ikke kvaliteten af tøjet er holdbar. Når al hipe fra markedsføringen er skraldet af, og det nøgne produkt står råt tilbage, så vil det vise sig om kvaliteten kan bære eller briste.

Køb lidt men godt. Lov mig, at hvis du står med en hue i hånden, så skal du elske den før du køber den. Spørg: Will I still love you tomorrow?


27 visninger0 kommentarer